Bymidter
Levende og bæredygtige bymidter er en forudsætning for, at det er attraktivt at bo og arbejde i hele landet. Arbejdet med at sikre levende bymidter er derfor et vigtigt element i at skabe en positiv udvikling i hele Danmark.
Dog oplever mange bymidter udfordringer som følge af funktionsudtømning, bla. pga. affolkning, ændrede handelsmønstre og nye mobilitets- og pendlingsmønstre.
Der er igangsat en række initiativer og afsat midler med det formål at fastholde levende bymidter i de mindre og mellemstore byer.



